Ny rytter

CYKELRYTTER I HAC -  IKKE FOR TØSEDRENGE (ELLER PIGER) 

Går du med en lille cykelrytter gemt i maven? Brænder du for at flytte dine grænser og nå dine personlige mål?  

SÅ ER HORSENS AMATØR CYKLEKLUB LIGE NOGET FOR DIG! 

Horsens Amatør Cykleklub er den eneste officielle cykleklub i Horsens under Danmarks Cykle Union (DCU). Det vil sige at vi kan tegne licenser i alle klasser der køres herhjemme, lige fra U11 til A klassen!  

 

Danmarks BEDSTE ungdomsafdeling

Vores ungdomsafdeling er for drenge og piger der er fyldt 9 år eller bliver det i løbet af sæsonen. Du kan vælge at køre for motionens og det gode fællesskabs skyld, eller fordi du gerne vil ud og give den gas til de danske cykelløb - og hvem ved om det er netop dig vi ser i Tour de France om nogle år??

 

I sæsonen, som kører fra starten af april, til slutningen af september har vi fællestræning fra klubben tirsdag og torsdag kl. 17:30.

Træningen styres og ledes af vores dygtige trænerteam, som sikrer at alle kommer med hele turen rundt. 

Ved træningens start inddeles der i hold, efter hvor “trænet” man er. Det vil altså sige at du kommer til at køre med ryttere på dit eget niveau hver gang!

 

Hvilken cykel kan jeg bruge?

En cykel skal der til. Man kan ikke køre cykelløb på en mountainbike eller BMX-cykel. En tung "skole-cykel" er også uanvendelig. 

Vi har takket være vores sponsor Fri BikeShop en række lånecykler. 

Du kan leje en låne cykel til DKK 150,- om måneden, og på den måde finde ud af om cykelsporten er dig inden du går ud og investerer i den fineste racer.

 

Du kan med fordel henvende dig hos din lokale cykelhandler, for at få lavet en opmåling, så man er sikker på at man får en cykel der passer. Man kan også ofte få en billig "begynder racer" hos de fleste cykelforhandlere. Her anbefaler vi Fri BikeShop i Horsens, som er vores partner.

Cyklen skal vedligeholdes godt. Undersøg jævnligt for slør i krank, hjul og styretøj. Kæden aftørres efter kørsel i regnvejr. Bremserne skal fungere perfekt. Rens dækkene for fastsiddende småsten før hver tur. Alt dette behjælper en bedre cykeloplevelse, da cyklen vil fungere bedre og man vil punktere sjældnere. Spørg også gerne din træner til råds, eller kig forbi den lokale cykelhandler.

Udover en cykle er der noget udstyr som er et krav: Cykelhjelm. Endvidere kan det varmt anbefales at anskaffe et par cykelsko. Der er nærmest uundværlige, fordi de har en hård sål, man sidder fast, og kan dermed træde hele "vejen rundt". Cykelhandsker er vældig behagelige at køre med pga. den polstrede inderside. De giver også beskyttelse, hvis man er så uheldig at styrte. HUSK også at have et navneskilt i hjelmen, under sadlen eller et sygesikringsbevis i lomme, hvis uheldet er ude!

 

Junior/seniorafdeling

HAC´s junior/seniorafdeling, er en stor gruppe af ryttere som kører cykelløb i alderen 18-60+. Nogle har kørt cykelløb siden de var børn, imens andre bare holder af at få noget god motion uanset alderen. 

De træner ligeledes tirsdag og torsdag, men har også weekend træning hver lørdag og søndag klokken 10 fra klubben. 

 

Motionsafdelingen

Vi har ligeledes en stor motionsafdeling med ryttere på alle niveauer. Her kan du finde andre ryttere at træne med i både hverdage og weekender. Samtidig kan i arrangere at følges rundt omkring til de danske motionsløb. 

 

HVAD VENTER DU PÅ?

Kig forbi til en af vores klubaftener og få en snak, eller kontakt os og hør mere om dine muligheder for at få fart i cyklen! 
 

Kontakt formand; Mogens Jensen Storch på 75640582 eller skriv en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. og hør mere. 

rtyrtyrty
Thrane.nu