Sejr til Horsens pigerne

14. september, 2014

Lørdag lagde Vejen Cykleklub rammer og asfalt til weekendens cykelløb i det jyske. En forholdsvis flad rute i høj sol og uden den store vind holdt godt sammen på felterne.

 
Mie Degn kørte sit sidste løb i U13-klassen og sluttede af med endnu en sejr inden hun næste weekend rykker op i U16-pigeklassen. Alberte Juul tog 3. pladsen. Freja Nielsen tog sejren i U16-pige-klassen og Fie Pedersen 4. pladsen. Der er desværre ikke så mange piger i cykelsporten, men Horsens giver i hvert fald sit bidrag ved at udgøre 2/3 af U13 –feltet og 1/3 af U16-feltet!
 
I U13-klassen var Jacob Christensen igen godt kørende. Han spurtede sig til en sikker 3. plads, da hele gruppen kom samlet hjem. Jonas Eye og Oliver Madsen Nielsen tog henholdsvis en 18. og en 19. plads.
 
U15-drengene fra Horsens forsøgte, at splitte feltet, men det lykkedes ikke helt. Til gengæld er der respekt om dem og de er alle aktivt med til at skabe løbene. I en vild feltspurt fik Jacob Juul placeret sig godt og tog sig af 6. pladsen. Mads Fenneberg og William Blume Levy kørte sig til 13 og 14. pladsen – begge med præmie. Mads Degn var uheldig at styrte under opvarmningen og var måske lidt mærket efterfølgende. Han sluttede alligevel på en flot 23. plads, lige uden for præmierækken.
 
Jorn Orlemans var som altid sikker præmietager og kørte sig denne gang til 18. pladsen – også i et stort samlet felt. Rygterne siger, at der er rift om den stærke Horsens-rytter til juniorhold. Det bliver spændende at følge i de kommende uger. Lasse Pedersen tog 48. pladsen.
 
Casper Steen viste sit værd i C-klassen ved at vinde feltspurten og dermed tage 2. pladsen. Flot kørt af den nyligt oprykkede rytter, der måske følger sin bror op i de højere klasser?
 
I H40-klassen var der præmie til Flemming Steen og Jens Peter Ravn Rasmussen med en 9. plads og en 12. plads. Flere andre ryttere, Laust Madsen, Kurt Tornbjerg, Danner Vedel Friis Kirkel, Brian Poulsen og Finn Yding Sørensen gjorde også alle klubben ære med fine placeringer, dog uden præmier.
 
Godt kørt! De kommende weekender afvikles sæsonens sidste løb i Esbjerg, Odder og de traditionelle løb i Tønder og Bov.
rtyrtyrty
Thrane.nu