Nikolaj Steen nr. 15 til DM for Eliten i Faaborg

29. juni, 2014

Fantastisk præstation for Horsens Amatør Cykleklub i A-rækken

Nikolaj Steen, der som første års senior har kørt sig op igennem B-rækken i dette forår, kørte i dag et af sine første løb i A-rækken. Og sikken en præstation!
 

DM for Eliten blev kørt i det bakkede terræn omkring Faaborg. 15 omgange a 13 km skulle forceres. En enkelt bakke Golfbakken, udgjorde største udfordring og her blev der fra start sat adskillige ryttere af. Tempoet var utrolig højt fra starten flere omgange blev kørt med 45-46 km/t og feltet blev splittet i flere dele. Nikolaj Steen, der er kendt for at være dygtig i bakket terræn, kom fra start med i et større udbrud, hvor han blev siddende under hele løbet. Det kæmpe store felt blev langsomt reduceret, da ryttere der blev sat med en omgang blev taget ud af løbet. Til sidst var der kun ca. 20 ryttere tilbage og mange af de professionelle var udgået.
 

Nikolaj holdt fast i det gode selskab og kæmpede sig til en 15. plads - flot placeret foran prominente ryttere som f.eks. Tinkoff Saxo-rytterne Chris Anker Sørensen og Jesper Hansen.
 

Fantastisk flot kørt af den unge Nikolaj Steen og så absolut den eneste, der kom så langt op i klassementet uden at køre på et hold. (Gad vidst om vi kan holde ham i Horsens-dragten - eller om et af de store hold nu står på lur…?)
 

Den tidligere Horsens-rytter Michael Carbel Svendgaard, der også er første års senior, vandt spurten blandt den forreste gruppe af udbrydere og sikrede sig sølvmedalje.
 

Stort tillykke med de flotte præstationer!

rtyrtyrty
Thrane.nu