Bronzemedalje til U15-drengene ved Hold DM i Thy

22. juni, 2015

Der var blåt på podiet, da U15-drengene i weekenden kørte sig til bronzemedaljen ved hold DM. Stort tillykke til Mads Fenneberg, William Blume Levy, Phillip Fisker Mølgaard og Jacob Christensen!

 

Der var kamp om pladserne, men U15-drengene velfortjent fik deres bronzemedalje. Løbet foregik i det vindblæste Thy, hvor ruten flot og barskt lagde sig gennem Nationalparken. I holdløb er det ofte udfordringen at kunne arbejde sammen og få den sidste mand, der tæller med over stregen. Det var en flot indsat i alle ungdomsklasserne, hvor HAC qua en stor ungdomsafdeling kunne stille med rene klubhold. U13 og U17-drengene kæmpede også bravt og placerede sig pænt. I voksenrækkerne kørte Gudmund Brændgaard og Danner Vedel Friis Kirkel sig til Guldmedalje på et mixhold i H50. Tillykke til alle. Det er stærkt kørt.

Søndag var der i samme vindblæste og bakkede område linjeløb og herunder også Post Cup. For Horsens AC blev det til podiepladser til Steen Larsen, William Blume Levy, hvor d'herrer kørte sig til 2. pladser. Alberte Juul tog igen sejren i U13 pigeklassen.

Nicklas Runliden har fået godt fat i B-klassen, hvor han blandede sig med præmietagerne og tog 8. pladsen. I H40 var Steen Larsen som vanligt godt kørende og lagde sig fra start i spidsen for løbet. Steen blev dog slået på stregen, men en 2. plads er bestemt også flot i den stærke H40-klasse. I H50 gjorde både Gudmund og Danner igen god figur, men måske holdløbet sad i benene. for det blev ikke til præmie i denne omgang.

I U17-klassen var Horsens også stærkt repræsenteret med Mads Andersen, Martin Andersen og Jonas Gemmer i et stort felt. Ruten var hård og feltet blev strukket godt og grundigt ud - suppleret med diverse udbrud. Det blev til præmie til Martin og den stærke 1. årsrytter Jonas med henholdsvis en 12. plads og en 20. plads.

I U15 var de 4 Horsens-ryttere som deltog i holdløbet igen med og var endnu engang dominerende i feltet. I en heftig spurt kørte William Blume Levy sig til en 2. plads og den stærke 1. års rytter Jacob Christensen tog sig af 7. pladsen . Mads Fenneberg lavede som vanligt et stort arbejde og tog 14. pladsen, mens Phillip Mølgaard tog 16. pladsen.

I U13 var der ikke præmie denne omgang, men Oliver Madsen Nielsen viste, at han er ved at være tilbage efter sygdom og han vandt ret overbevisende feltspurten og tog 12. pladsen. Det så godt ud. Oliver Søholm kom ind lige efter på en flot 14. plads.

 

rtyrtyrty
Thrane.nu