Podiepladser til William og Danner i Hobro

18. april, 2015

2. plads i U15 og 3. plads i H50, 4. og 5. plads i C-klassen

 

I strålende sol fyldte de blå HAC-ryttere godt i felterne i Hobro. 

 

Danner Vedel Friis Kirkel kom på podiet i H50 med en flot 3. plads og der var ligeledes præmie og en 5. plads til Tommy Vibholm i H60. Flemming Steen og Brian Poulsen var som vanligt sikre præmietagere i H40 med en 6. og en 9. plads, hvor de kom ind i den anden udbrydergruppe. Jens Peder Ravn Rasmussen og Morten Arild Nielsen kom efterfølgende ind med feltet.

 

Morten Leth Jensen og Nicklas Runliden er begge tilbage med licens og satte atter deres præg på C-klassen. De kørte med i et udbrud og fik i den endelige spurt en 4. og 5. plads. Niclas Kjærhus kom ind med feltet på en 17. plads. Casper Steen og Frederik Mailund Lassen sled i B-klassen - denne gang dog uden præmie.

 

I drenge-/pigeklasserne var der også stor aktivitet. U13 klassen kom samlet til mål og Emil Andersen kørte sig til en flot 10. plads med præmie. Oliver Madsen Nielsen plejer at være fast blandt præmietagerne, men han blev denne gang klemt i spurten. 

 

I U15 var William for en sjælden gangs skyld eneste rytter fra HAC. Han kørte fra start med et  udbrud og sikrede sig 2. pladsen - 5 minutter foran feltet. Mads Fenneberg kørte enkeltstart i Næstved og kørte sig her til en rigtig flot 6. plads.

 

U17-rytterne var repræsenteret af Jesper Steffensen, Jonas Gemmer, Mads Andersen og Martin Andersen. Mads kørte sig til en flot 20. plads med præmie. Martin kom ligeledes ind med feltet, men var desværre den første uden for præmierækken. Jesper Steffensen, som havde debut sidste weekend, kørte ligeledes et godt løb, dog uden præmie. Jonas Gemmer måtte desværre udgå på 2. omgang.

 

Hos pigerne i U16 indhentede Viki Juliussen og Fie Pedersen henholdsvis en 4. og 5. plads - også uden for præmierækken.

 
rtyrtyrty
Thrane.nu