Onsdag aften blev der kørt gadeløb, BGI Grand Prix, arrangeret af BGI Akademiets cykellinje. Adskillige HAC ryttere havde taget turen til Hornsyld for at køre mellem 15 og 25 omgange på en 1,1 km rundstrækning i Hornsyld by med mål på Apotekerbakken. Som navnet angiver har ruten en stigning op mod mål
Først på banen var de yngste ryttere, hvor der var samkørsel i U15 og U16 piger samt med de øvrige yngre ryttere. I alle klasser var der præmie til de ti første ryttere. I U15 klassen kom en gruppe på 9 ryttere hurtigt i front, heri blandt Jonas Gemmer og William Blume Levy. Der blev lagt godt fra land og efter at have kørt med 37.9 km/t på 15 omgange blev det til en flot 6. plads til Jonas og en 9. plads til William. Kort efter kom Phillip Nyto Fisker Mølgaard ind på en flot 14 plads. Fie Pedersen kom ind på 27. pladsen og Freja Nielsen måtte desværre udgå.
Jacob Christensen tog 20. pladsen i det samlede klassement (inkl. ældre ryttere) og det rakte til en samlet 3. plads i U13 feltet. Alberte Juul Jensen kæmpede i vanlig stil også i U13 og vandt en spurtpræmie!
I U17-feltet blev bedst placerede HAC-rytter Mark Jenkins som tog 12. pladsen efterfulgt af Lasse Pedersen på 13. pladsen. Begge ryttere kom ind med feltet og i samme tid som vinderen. U17-rytterne skulle køre 20 omgange og også her var der tryk på, idet rytterne kom i mål med tæt på 40 km/timen. Nick Brigsted gennemførte, men blev desværre påkørt på ruten af en af de andre ryttere, hvilket gav et løst baghjul. Ærgerligt, da gadeløb et et af Nicks store specialer.
I D-klassen, hvor der også var samkørsel i flere klasser, holdt Casper Steen fanen højt for HAC og tog en flot 5. plads. Flere voksne ryttere har gennem tiden oplevet at BGI Grand Prix er et meget intenst løb, hvor det betyder meget at have god teknik i diverse sving. Morten Eslund tog kampen op med de lidt yngre ryttere og måtte også sande, at dette løb er intenst. Han hang dog ualmindelig godt i og udgik først inden allersidste runde. Respekt!
God kørt!